tirsdag den 23. december 2008

Glædelig jul og Revit Snaps

Et sidste indlæg fra mig i år og som relation til højtiden skal det bl.a. handle om Snaps.

Frem for at aktivere funktionen Move eller flytte objekter med musen, kan piltasterne bruges. Det er langt det letteste hvis afstandene er små. Springet for flytningen afhænger af hvor tæt der er zoomet ind på objektet og hvis et større spring ønskes, kan SHIFT trykkes ned og afstanden for flytningen bliver ti gange større. Prøv funktionen og se om det ikke er lettere.

Når et objekt tegnes, springer længden i bestemte intervaller og dette styres af indstillingerne for Snaps, som ligger under Settings. Det samme er gældende for vinklerne objekterne tegnes i.

I dialogboksen, under Object Snaps, vises de Shortcuts, som aktiverer de midlertidige Snap funktioner og så snart bogstavskombinationen er skrevet virker den og de andre gøres inaktive. Denne Override deaktiveres efter brug men hvis den ikke ønskes brugt alligevel, trykkes SS og alle valgte Object Snaps er tilgængelige igen.

For at tegne horisontalt og vertikalt kan SHIFT holdes nede. Hvis tasten slippes igen er det igen muligt at tegne i alle vinkler.

Hvis I har andre forslag til hvordan disse funktioner kan bruges så smid en kommentar.

Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar