mandag den 3. november 2008

Trick til Duplicate...

Som bruger af AutoCAD er jeg vant til at benytte tastaturgenveje og derfor dette trick til at lave en kopi af en type via Element Properties i Revit.

Markér en Family, tryk PR for Element Properties, E for Edit/New og Alt+D for Duplicate.

Altså P-R-E-Alt+D og der er skabt en kopi. Det er da enkelt.

Grunden til at tastaturgenvejen PR aktivere Element Properties, skyldes indstillingerne i filen KeyboardShortcuts.txt. Denne kan editeres og beskrivelse af hvordan dette gøres findes i filen. For en standard installation findes stien nedenfor.

C:\Program Files\Revit Architecture 2009\Program\KeyboardShortcuts.txt

Husk at lave en kopi så det altid er muligt at genskabe den originale fil. For Revit Structure og Revit MEP skal stien ændres til at indeholde disse navne.

4. NOVEMBER 2008

Et par tilføjelser til tippet fra igår.

Alt efter hvilken Family type, som er valgt, er det muligt at vælge mellem Load og Edit/New i Element Properties. Load er også tilgængelig under Edit/New og som med AutoCAD så er der også her forskellige tasteturgenveje for at aktivere samme funktion.

P-R-E-Alt+L og P-R-Enter resulterer i Load hvis Load er muligt. Argumentet for at benytte førstnævnte er ligheden med genvejen for Duplicate, se ovenfor, og hvis Load ikke er muligt (for eksempel med vægge og tage) så giver P-R-Enter Duplicate og genvejen er derfor varierende.

P-R-E-Alt+R aktiverer Rename af Family typen.

Jeg er blevet spurgt om en genvej til Structure funktionen for vægge (eller tage og gulve) i Element Properties under Edit/New. Efter lidt forsøg har jeg fundet en måde at tilgå funktionen på.

P-R-E-4 x Tabulator-Space

Enter fremfor Space kan ikke bruges og genvejens længde gør den måske til en omvej men muligheden er der.

Hvis du finder en enklere eller andre spændende genveje så skriv dem som kommentarer og del med os andre.

1 kommentar:

  1. En lille ekstra genvej. Genvejen til Save er:

    [Ctrl + S]

    Denne genvej virker også som Save As hvis projektet ikke har været gemt før. Hvis man derimod ønsker at gemme et projekt et nyt sted kan følgende genvej bruges:

    [Alt - F + A]

    Funktionen, Alt + et bogstav, aktiverer en rullemenu og kan bruges til de fleste funktionen i Revit.

    SvarSlet