torsdag den 21. oktober 2010

It’s all in the Families – Part 1

En god samarbejdskollega, Tom Frostgaard fra Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense, har introduceret begrebet “It’s all in the Families” for mig og det har jeg efterfølgende tænkt meget over. Derfor har jeg lavet en video, som viser hvor langt det rent faktisk er muligt at gå med hensyn til detaljering, der sidder som en del af vægge, tage og vinduer.

Grunden til at jeg har valgt detaljering skyldes at jeg stadig hører at Revit ikke kan bruges til at lave detaljering og at detaljeringen ikke er en del af objekterne hvilket faktisk er muligt.

Nyd videoen og læg mærke til at alt detaljeringen er på objekterne og er parametriske.

It’s all in the Families – Part 1

Jeg håber at dette kan skabe en god debat, her på bloggen, så vi kan få nogle synspunkter frem om hvor langt vi skal gå og om dette overhoved er nødvendigt.

Hvordan jeg har lavet dette vil jeg ikke afsløre endnu men det kommer i et senere indlæg, først skal vi have nogle kommentarer fra jer, som sidder med disse udfordringer i dagligdagen.

OPDATERING

Nicklas fra BIMbyen.dk har skrevet en artikel omkring denne video og jeg håber at I vil give artiklen et kig.

 bimbyen.dk/its-all-in-the-families

Samtidig så se hvad siden ellers har at byde på. Bl.a. under Kommende Events kan I finde arrangementer relateret til BIM.

8 kommentarer:

  1. Hej Emil

    Super godt indlæg.

    Det viser rigtigt godt hvor langt man kan komme med Revit uden at overdetaljere 3d modellens geometri.
    Og som du selv nævner så er det et spørgsmål som altid dukker op hos både nye og eksisterende brugere.

    SvarSlet
  2. Hey Emil
    Super god video. Er det i orden hvis jeg laver et kort blogindlæg på BIMbyen om din video, selvfølgelig med et link her til siden?

    SvarSlet
  3. Hej Nicklas,

    Tak for kommentaren.

    Du må meget gerne skrive om det på BIMbyen. Jo flere dette kommer ud til jo større bliver interessen så vi kan få diskuteret hvad der rent faktisk kan lade sig gøre og hvordan vi skal forholde os til mulighederne.

    En ting, som måske ikke står helt klart i videoen er, at den er optaget uden pause og mængden af detaljering udelukkende er tilknyttet objekterne.

    Kom endelig med linket til BIMbyen når det er klart.

    SvarSlet
  4. Hej Emil!

    Som novice bliver jeg imponeret.

    SvarSlet
  5. Flot video.

    Revit er nok fremtiden istedet for autocad.

    SvarSlet
  6. Jeg er meget imponeret af dette indlæg, utroligt hvor dybt kan man detaljere i 3D, Som kom endelig med afsløringen og gerne med lyd på.

    SvarSlet
  7. Hej samira,

    Tak for din kommentar,

    Jeg har allerede lavet en opfølgning til dette indlæg hvor jeg viser hvordan detaljer kan tilknyttes til 3D objekter. Indlægget kan se via nedenstående link:

    It’s all in the Families - Part 2

    Videoen er stadig uden lyd da der er en del udenlanske Revit brugere, som også ser dem og jeg vil skåne dem og jer for mit engelsk. :)

    SvarSlet
  8. Hej

    Ved en AU konference så jeg en rigtig nørd trylle med Revit. Han lagde en masse parametri på en Structural Beam og endte med at trække bukkelister ud på al armering fra bjælken..... og der var vel at bemærke ingen "fysisk" armering i bjælken, det var udelukkende formler knyttet til parametri.

    Og hvor vil jeg så lige hen med denne historie..

    Jo, man skal helt klart vare sig for at putte for meget 3D detaljering ind i sine families, ingen tvivl om det og visse 2D ting kan endda også være datatunge.

    Jeg tror nøglen til at finde den rette balance handler om at udtænke nogle fornuftige, projektspecifikke projekteringsstrategier.

    Der skal være en sammenhæng mellem det information- og tegningsmæssige output der er brug for i det aktuelle projekt og den detaljeringsstrategi der vælges til projektets families.

    Og med reference til min indledende bemærkning, så kan man trække rigtig mange data informationer ud af projektets families, alene ved parametri.

    Hvis vi bliver gode til at sammentænke projekteringsstrategier og -metode, bliver al snak om overkill overflødigt.

    Jeg tror vejen Emil viser er den rigtigt vej til effektivisering af projekteringsarbejdet.

    /Tom

    SvarSlet