torsdag den 13. november 2008

Tilpasning af Family Template

Det kan være en stor fordel at gemme sine egne Templates til Families. Eksempelvis en Door family med tilpasset faste Parametre og Shared Parameters. Templaten skabes ved at omdøbe en *.rfa fil til *.rft. Det der er en smule uhensigtsmæssigt er, at man efterfølgende ikke kan slette eksempelvis Solids, Modellines, Symboliclines og Ref. Lines. Altså, udpeges et sådant objekt efterfulgt af et klik på delete, så sker der ingenting, ØV. Dette har længe afhold mig fra at inkludere netop Symboliclines i mine Families.

Foreløbig har jeg ingen løsning på hvordan en Solid slettes. Men her kommer tippet så, Modellines, Symboliclines og Ref. Lines kan slettes på følgende måde:

  1. Udpeg objektet.
  2. Udpeg objektets temporary length-dimension.
  3. Skriv 0 og klik enter.
  4. Herefter kommer der en advarsel om at linjen nu er for kort, returnér med Delete Element(s).
  5. Linjen er nu slettet.

God fornøjelse med at skabe tilpassede Families med Symboliclines, der er masser af tid at spare her.

2 kommentarer:

  1. Det nagede mig lidt, på vej hjem i bilen, at skulle kapitulere overfor sletning af solids. Problemet løses faktisk på præcis samme måde. Jeg har prøvet med en Solid Extrution, i dette tilfælde var der tilknyttet en length parameter som jeg indstillede til 0. Resultatet blev dialogboksen fra før, og dermed mulighed for at slette objektet.

    SvarSlet
  2. Erik falck Jørgensen14. november 2008 kl. 17.53

    ja det er da lige til at blive helt tosset i hovedet af... men tak for den gode ide :-)

    SvarSlet