fredag den 20. marts 2009

Space Naming Utility

For et par måneder siden frigav Autodesk en Extension til Revit MEP under navnet Space Naming Utility. Grunden til at jeg ikke før har beskrevet dette værktøj skyldes at jeg ikke helt havde fundet nødvendigheden af det.

Funktionen giver mulighed for at overføre navn og nummer fra rummene i Revit Architecture modellen, der er linket ind i Revit MEP. På den måde skal disse informationer ikke manuelt indtastes for hver enkelt Space.

Jeg har tidligere løst denne udfordring ved at tilrette et Space Tag, som i stedet for at tage navn og nummer fra et Space, tager det fra arkitektmodellens Room. Det er kun et spørgsmål om hvilket Label det anvendte Space Tag benytter.

Grunden til at jeg alligevel beskriver værktøjet er fordi jeg mener der er god logik i at tilknytte arkitektens rumnavn til de enkelte Spaces og dette giver denne funktion mulighed for.

Efter programmet er installeret findes det under Tools - External Tools - Space Naming Utility og følgende dialogboks fremkommer.

  1. Skal både navn og nummer overføres, kun navn eller kun nummer?

  2. Skal Spaces på alle Levels ændres eller er det udvalgte Levels?

Funktionen kan hentes via Subscription Center.